This policy brief focuses on equity, equality, and inclusion in education and training policies
across Europe. It aims to provide an overview of the measures taken in various national contexts,
highlighting both best practices and areas where further research and policy action are needed.
The brief begins by examining the key findings from an investigation conducted by the research
team, which identified over 400 reforms across 29 countries, including EU member states,
England, and Norway, from 1999 to 2024. The countries involved have implemented several
reforms since 1999, although some may have been introduced before the analysis period. Larger
reforms addressed all levels of education, while smaller ones focused on specific levels (ISCED)
or topics and target groups. The results are presented in a structured manner, starting with an
overview of compulsory education, followed by targeted interventions introduced by many
countries to assist disadvantaged groups. Additionally, it highlights clusters of reforms aimed at
both improving universal access and addressing specific groups, while also noting the
development of more comprehensive reforms that cover multiple ISCED levels, along with the
challenges related to monitoring and evaluation.
Denne policy briefen fokuserer på rettferdighet, likestilling og inkludering i utdannings- og opplæringspolitikken i Europa. Den har som mål å gi en oversikt over tiltakene som er iverksatt i ulike nasjonale kontekster, og fremheve både beste praksis og områder hvor det er behov for videre forskning og politiske tiltak. Notatet begynner med å undersøke de viktigste funnene fra en undersøkelse gjennomført av forskerteamet, som identifiserte over 400 reformer i 29 land, inkludert EU-medlemsland, England og Norge, fra 1999 til 2024. Landene som er involvert har gjennomført flere reformer siden 1999, selv om noen kan ha blitt innført før analyseperioden. Større reformer omfattet alle utdanningsnivåer, mens mindre reformer fokuserte på bestemte nivåer (ISCED) eller temaer og målgrupper. Resultatene presenteres på en strukturert måte, med en oversikt over obligatorisk utdanning, etterfulgt av målrettede tiltak som mange land har innført for å hjelpe utsatte grupper. I tillegg fremheves reformklynger som både tar sikte på å forbedre universell tilgang og å ivareta spesifikke grupper, samtidig som det påpekes utviklingen av mer omfattende reformer som dekker flere ISCED-nivåer, samt utfordringene knyttet til overvåking og evaluering.
Denne policy brief fokuserer på retfærdighed, ligestilling og inklusion i uddannelses- og
erhvervsuddannelsespolitikker i hele Europa. Den har til formål at give et overblik over de
tiltag, der er blevet indført i forskellige nationale sammenhænge, og fremhæve både de
bedste arbejdsmetoder, samt områder, hvor der er behov for yderligere forskning og politiske
tiltag. Policy briefen indledes med en gennemgang af de vigtigste resultater af en
undersøgelse foretaget af forskerteamet, der har analyseret over 400 reformer i 29 lande,
herunder EU-medlemsstater, England og Norge, fra 1999 til 2024. De deltagende lande har
gennemført flere reformer siden 1999, selvom nogle af dem kan være indført før
analyseperioden. De større reformer omfattede alle uddannelsesniveauer, mens de mindre
reformer fokuserede på bestemte niveauer (ISCED) eller emner og målgrupper. Resultaterne
præsenteres på en struktureret måde, der begynder med en oversigt over den obligatoriske
uddannelse, efterfulgt af målrettede tiltag, som mange lande har indført for at hjælpe dårligt
stillede grupper. Derudover fremhæves der reformklynger, der både sigter mod at forbedre
den universelle adgang og adressere specifikke grupper, samtidig med at der gøres
opmærksom på udviklingen af mere omfattende reformer, der dækker flere ISCED-niveauer,
samt de udfordringer, der er forbundet med overvågning og evaluering.
Το παρόν κείμενο πολιτικής επικεντρώνεται στην ισότητα, την ισονομία και τη
συμπερίληψη στις πολιτικές εκπαίδευσης και κατάρτισης σε ολόκληρη την Ευρώπη.
Στόχος του είναι να παρέχει μια γενική εικόνα των μέτρων, τα οποία έχουν ληφθεί σε
διάφορα εθνικά πλαίσια, επισημαίνοντας τόσο τις βέλτιστες πρακτικές όσο και τους
τομείς όπου απαιτείται περαιτέρω έρευνα και πολιτική δράση. Το κείμενο ξεκινά
εξετάζοντας τα βασικά ευρήματα μιας έρευνας, την οποία διεξήγαγε η ερευνητική
ομάδα, η οποία εντόπισε πάνω από 400 μεταρρυθμίσεις σε 29 χώρες,
συμπεριλαμβανομένων των κρατών-μελών της ΕΕ, της Αγγλίας και της Νορβηγίας,
από το 1999 έως το 2024. Οι χώρες που αναλύθηκαν έχουν εφαρμόσει αρκετές
μεταρρυθμίσεις από το 1999, αν και ορισμένες από αυτές ενδέχεται να έχουν εισαχθεί
πριν από την περίοδο ανάλυσης. Οι ευρύτερες μεταρρυθμίσεις αφορούσαν όλα τα
επίπεδα της εκπαίδευσης, ενώ οι μικρότερες επικεντρώθηκαν σε συγκεκριμένα
επίπεδα (ISCED) ή συγκεκριμένα θέματα και ομάδες-στόχους. Τα αποτελέσματα
παρουσιάζονται με δομημένο τρόπο, ξεκινώντας με μια γενική επισκόπηση της
υποχρεωτικής εκπαίδευσης, ακολουθούμενη από τις στοχευμένες παρεμβάσεις που
εισήγαγαν πολλές χώρες προκειμένου να βοηθήσουν τις μειονεκτούσες ομάδες.
Επιπλέον, επισημαίνονται ομάδες μεταρρυθμίσεων που αποσκοπούν τόσο στην
ενίσχυση της καθολικής πρόσβασης στην εκπαίδευση όσο και στην αντιμετώπιση
προβλημάτων που αντιμετωπίζουν συγκεκριμένες ομάδες, ενώ παράλληλα
σημειώνεται η ανάπτυξη πιο ολοκληρωμένων μεταρρυθμίσεων, οι οποίες καλύπτουν
πολλαπλά επίπεδα ISCED, καθώς και οι προκλήσεις που σχετίζονται με την
παρακολούθηση και την αξιολόγηση των εν λόγω μεταρρυθμίσεων.
Niniejszy dokument strategiczny koncentruje się na sprawiedliwości, równości i integracji w polityce edukacyjnej i szkoleniowej w Europie. Jego celem jest przedstawienie przeglądu środków podjętych w różnych kontekstach krajowych, z podkreśleniem zarówno najlepszych praktyk, jak i obszarów wymagających dalszych badań i działań politycznych. Wprowadzenie zawiera kluczowe wnioski z badania przeprowadzonego przez zespół badawczy, który zidentyfikował ponad 400 reform w 29 krajach, w tym w państwach członkowskich UE, Anglii i Norwegii, w latach 1999–2024. Kraje te wdrożyły od 1999 r. szereg reform, choć niektóre z nich mogły zostać wprowadzone przed okresem objętym analizą. Reformy o większym zasięgu dotyczyły wszystkich poziomów edukacji, natomiast reformy o mniejszym zasięgu koncentrowały się na konkretnych poziomach (ISCED) lub tematach i grupach docelowych. Wyniki przedstawiono w uporządkowany sposób, zaczynając od przeglądu edukacji obowiązkowej, a następnie omówiono ukierunkowane działania wprowadzone przez wiele krajów w celu pomocy grupom znajdującym się w niekorzystnej sytuacji. Ponadto podkreślono grupy reform mających na celu zarówno poprawę powszechnego dostępu, jak i zajęcie się konkretnymi grupami, zwracając jednocześnie uwagę na rozwój bardziej kompleksowych reform obejmujących wiele poziomów ISCED, a także wyzwania związane z monitorowaniem i oceną.
