Tirsdag den 25. februar afholdt STRIDE-teamet i Danmark et betydningsfuldt møde med deres nationale interessentgruppe (NSG) for at diskutere vigtigheden af uddannelsesmæssig lighed og STRIDE's rolle i dette. Deltagere fra VIA University College inkluderede Lillian Buus , Marianne Georgsen , Ida Gran Andersen og Simon Nørgaard Iversen . Deltagerne i NSG bestod af en chefkonsulent fra Forvaltningen for Uddannelse og Kvalitet i Ministeriet for Børn og Undervisning , en specialkonsulent fra Statistisk og Analytisk Afdeling i Ministeriet for Videregående Uddannelser og Videnskab , en konsulent fra Aarhus Kommunes Børne- og Ungdomsafdeling, chefen for International Uddannelse og Ungdomsengagement fra Red Barnet og en seniorforsker fra University College Absalon med speciale i nationale politikker om børn og uddannelse.
VIA-teamet præsenterede VIA University College som en førende forsknings- og uddannelsesinstitution og understregede dens engagement i lighed i uddannelse og vigtigheden af forskning i at informere politikudvikling. De fremhævede STRIDE's mål om at bidrage til politikudvikling gennem omfattende analyser af europæiske uddannelsesreformer. Der blev givet en oversigt over STRIDE-konsortiets medlemmer, projektets interne struktur og dets arbejdspakker for at give en holistisk forståelse af projektets omfang og mål.
Politisk analyse og metaanalyse i Europa
NSG-medlemmer kan bidrage til bestemte projektmål ved at tilbyde indsigt fra deres ekspertise på området. For eksempel blev de bedt om deres indsigt i STRIDE's kommunikationsstrategi og udviklingen af værktøjskassen. VIA-teamet præsenterede målene, metoden og de foreløbige resultater af arbejdspakke 2 (WP2). Denne del af STRIDE's forskning fokuserer på at give et overblik over betydelige nationale og regionale uddannelsesreformer, der har til formål at forbedre uligheder i uddannelse og læringsresultater og fremme lighed og inklusion i løbet af de sidste 25 år i Europa, samt kortlægge og metaanalysere longitudinelle studier og evalueringer efter de vigtigste uddannelsesreformer.
Dette udløste samtaler om mulighederne og udfordringerne ved denne arbejdspakkes mål og fremhævede sammenstillingen mellem en sammenlignende tilgang på tværs af alle EU+-lande og behovet for detaljeret analyse på nationalt niveau. I denne sammenhæng diskuterede de begrænsningerne ved at udføre sammenlignende forskning på tværs af EU+-lande, især hvad angår de tilgængelige databaser. Derudover udforskede de definitionerne af reformer og bemærkede, hvordan små reformer eller initiativer kan have en betydelig indvirkning, mens andre reformer kan føre til utilsigtede konsekvenser.
Identificer effektive politiske initiativer og interventioner
Efter dette fortsatte samtalen med en præsentation af målene og metoden i arbejdspakke 5. Målet med denne arbejdspakke er at identificere effektive politiske initiativer, der adresserer uligheder i læringsresultater over tid gennem analyse af longitudinelle data fra fem europæiske lande. VIA-teamet vil primært fokusere på en reform, der kræver landsdækkende sprogtests for alle elever, når de starter i skole (typisk 6 år). Metoden vil omfatte interviews, medieanalyse og en afbrudt tidsserieanalyse af befolkningsdækkende registerdata med fokus på køn, socioøkonomisk baggrund og etnicitet. Den følgende diskussion fokuserede på, hvordan ændringer i ulighed og lighed ofte skyldes forskellige indsatser, der ikke nødvendigvis er begrænset til uddannelsessystemet. De understregede også vigtigheden af, hvordan en reform implementeres på lokalt niveau af praktikere (lærere og pædagoger) for dens succes.
Uddannelsesulighed i Danmark
Endelig behandlede de under mødet de nuværende hovedproblemer vedrørende ulighed i Danmark, og hvordan uddannelsessystemet kan bidrage til at afbøde denne ulighed. Forbedring af kvaliteten af specialundervisning og deltagelse for børn med særlige behov blev fremhævet under samtalen. Uligheder i optagelse på videregående uddannelser i Danmark blev også behandlet. Især de to forskellige optagelsesmåder: "Kvote 1" (optagelse efter klassetrin) og "Kvote 2" (optagelse på baggrund af en samlet vurdering: f.eks. karakterer, andre kvalifikationer osv.). Optagelsestype 2 (Kvote 2) havde en bias mod de dårligt stillede. Derudover blev det anerkendt, at mange initiativer er rettet mod middelklassen og potentielt forsømmer dem, der har størst behov. Desuden anerkendte deltagerne, at uligheden mellem skoler i Danmark er relativt lille, men de fleste uddannelsesmæssige uligheder produceres uden for skolens kontekst.
Mødet understregede vigtigheden af fælles indsatser for at fremme uddannelsesmæssig lighed og forskningens rolle i udformningen af effektive politikker. De diskussioner og indsigter, der deles, vil vejlede STRIDE-konsortiet i dets løbende arbejde med at forbedre uddannelsesresultaterne i hele Europa.
