Den 12. januar 2026 præsenterede Borbála Lőrincz og Zsófia Tomka fra TÁRKI Social Research Institute resultaterne fra STRIDE's fokus på identifikation af effektive politiske initiativer og interventioner som en del af online forelæsningsserien ' Hvad er det næste? Nye perspektiver på (tidlig) børneuddannelse og -pleje' med fokus på at give nye perspektiver på førskoleuddannelse og -pleje (ECEC).
Diskursen omkring (tidlig) børneuddannelse og -pasning varierer betydeligt på tværs af forskellige lande og er påvirket af forskellige historiske udviklinger, organisatoriske strukturer og sociale og uddannelsesmæssige politiske rammer. Ikke desto mindre kan der identificeres fællestræk i videnskabelige diskussioner.
I denne sammenhæng inviterer den internationale forelæsningsrække forskere til at præsentere og diskutere moderne forskningsmetoder relateret til (tidlig) børneuddannelse og -omsorg. Målet er at give nye perspektiver og styrke den igangværende debat inden for barndomsstudier.
Forelæsningsrækken er organiseret af et team af forskere, der repræsenterer universiteterne i Hildesheim , universiteterne i Bielefeld og Instituttet for Teori og Empirisme i Sociale Spørgsmål (ITES).
Online-forelæsningsrækken undersøger også de stigende nationale og autoritære tendenser inden for førskoleundervisning og børnepasning (ECEC). Borbála Lőrincz og Zsófia Tomka præsenterede deres igangværende artikel, der har til formål at besvare forskningsspørgsmålet: "Hvilke betingelser og fremmende faktorer tillod indførelsen af en udligningspolitik i et illiberalt system?". Artiklen er baseret på en analyse af tidligere litteratur om europæisk ECEC-politik og den ungarske nationale kontekst, samt på data indsamlet som en del af STRIDE-projektet: en omfattende medieanalyse af mere end 150 online avisartikler og 8 ekspertinterviews udført med politikere og børnehavepædagoger. Forfatterne argumenterer for, at på trods af deres tilsyneladende uoverensstemmelser bidrog både EU's og den ungarske nationale politiske kontekst til gennemførligheden af den udligningspolitik, der indebærer obligatorisk børnehave fra treårsalderen. På grund af dens generelle accept blandt både offentligheden og fagfolk og de relativt lave politiske omkostninger kan obligatorisk børnehave desuden "sætte kryds i boksen" for udligningspolitiske krav på den internationale (dvs. EU-) arena, samtidig med at man undgår dybdegående strukturelle reformer på højere uddannelsesniveauer.
Præsentationen blev efterfulgt af en livlig diskussion. Publikum stillede spørgsmål vedrørende de ideologiske aspekter af førskolebørn i Ungarn, de pædagogiske tilgange og strukturelle karakteristika ved børnehaver, samt nogle metodologiske overvejelser i forbindelse med forskningen, herunder stikprøveudtagning og respondenternes fortællinger.
