I sidste uge afholdt Jagiellonian University i Krakow, Polen, en co-creation-workshop med fokus på at præsentere forskningsresultater for beslutningstagere. Workshoppen samlede forskere, interessenter inden for uddannelse og erhvervsuddannelse samt beslutningstagere for at indsamle feedback og co-designe en ny digital værktøjskasse, der skal støtte beslutningstagere i at håndtere uligheder inden for uddannelse i hele Europa. STRIDE-værktøjskassen vil være en ressource dedikeret til at omsætte komplekse forskningsresultater til brugbar indsigt for beslutningstagere i Europa og i europæiske institutioner. Deltagerne omfattede forskere, repræsentanter fra organisationer, der arbejder med formel, ikke-formel og uformel læring og rådgiver om offentlig uddannelsespolitik, samt repræsentanter for elever med handicap, forældre og skoleledere.

Brobygning mellem forskning og politik

Det primære mål med STRIDE-værktøjskassen er at omsætte forskningsresultater til brugbare indsigter og et udvalg af teknikker til vurdering af uligheder i uddannelse, erhvervsuddannelse og læringsresultater over tid. Udvikling af en omfattende værktøjskasse til beslutningstagere vil fremme et effektivt samarbejde med forskere og sikre, at forskningsresultater kommunikeres klart og skræddersys til at imødekomme beslutningstagernes specifikke behov og prioriteter. Ved at demonstrere kraften i longitudinelle data sigter projektet mod at øge viden om, hvad der former uddannelsesresultater, og hvordan man bedst støtter alle elever og i sidste ende reducerer uligheder på kort, mellemlang og lang sigt.

Workshoppen var struktureret i to tematiske runder. Den første fokuserede på at præsentere STRIDE-værktøjskassens prototype og "Policy Cycle" som en organiserende ramme, mens den anden introducerede STRIDE's interaktive kort, der viser væsentlige faktorer i udformningen af ​​uligheder.

Refleksioner over den politiske cyklus

Et centralt tema i diskussionen var den praktiske anvendelse af policycyklusmodellen – som omfatter dagsordensfastsættelse, formulering, implementering og evaluering. Mens modellen blev anerkendt som en logisk måde at beskrive politikudformning på, kom deltagerne med flere kritiske indsigter :

• Kontekst for politisk reforms: Det er vigtigt at inkludere den bredere politiske kontekst for bestemte reformer i værktøjet, f.eks. uddannelseslovgivning, strategiske politiske rammer, andre strategiske dokumenter på landeniveau eller EU-lovgivning, der skaber et miljø for indførelse af en bestemt reform.
• Evalueringsgab: En tilbagevendende observation var, at evalueringsfasen er ofte den mest forsømte i visse nationale sammenhænge. Deltagerne bemærkede, at reformer ofte implementeres uden tilstrækkelig opfølgning, hvilket nogle gange fører til "genopdagelse" af løsninger, der allerede var blevet afprøvet.
• Top-down vs. græsrodsperspektiver: Diskussionen fremhævede, at selvom højtstående embedsmænd måske er bekendt med hele cyklussen, er de, der er i frontlinjen, såsom skoleledere og lærere, ofte udelukkende koncentreret om implementeringsfasen. Dette understreger vigtigheden af ​​at konsultere og inddrage alle vigtige interessenter, herunder praktikere, undervisere, forskere, studerende, forældre, familier og civilsamfundsorganisationer, i udformningen og evalueringen af ​​uddannelsesreformer.
• Konsultation vs. samkonstruktion: Nogle feedback-rapporter viste, at høringer, når de afholdes, nogle gange kan virke som en "facade", hvor praktikere og forskere først bliver bedt om at deltage, efter at der allerede er truffet vigtige beslutninger. Høringerne skal være løbende gennem hele den politiske cyklus. Der er også behov for at etablere strukturer for høringer, især for grupper, der ikke har en klar repræsentation, såsom forældre.

Kommunikation: Det er afgørende, hvordan reformerne kommunikeres, hvordan de introduceres og diskuteres med forskellige grupper for at skabe/styrke ejerskab over ændringerne. Der skal fremvises beviser, der argumenterer for bestemte reformer, men kommunikationen skal også fortsætte gennem hele den politiske cyklus for at vise reformresultaterne.

Data som et værktøj til transformation

I anden del af workshoppen introducerede Maria Symeonaki, direktør for Social Statistics and Data Analysis Laboratory ( STADA Lab ), det interaktive STRIDE-kort , som fremhæver væsentlige faktorer, der bidrager til uligheder i uddannelse. Kortet har til formål at visualisere uligheder inden for uddannelse og deres udvikling over tid, informere politikker ved at levere data om virkningen af ​​uddannelsesreformer og engagere interessenter ved at tilbyde en fælles platform til at udforske data og tendenser på tværs af forskellige dimensioner af ulighed. Samlet set stræber kortet efter at give interessenter mulighed for at udføre detaljerede analyser af politiske konsekvenser, identificere effektive praksisser og hjælpe med at udvikle robuste uddannelsesreformer, der er i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling.

Feedback fra deltagerne indikerede, at selvom værktøjet er sofistikeret, har det et betydeligt potentiale for "vidensmæglere", der har brug for at informere interessenter, herunder politikere og beslutningstagere, om vigtigheden af ​​specifikke interventioner. Generel feedback på kortet og værktøjskassen omfattede:

• SammenligningsværdiEvnen til at sammenligne indikatorer på tværs af forskellige lande blev betragtet som en stor styrke, der hjalp brugerne med at forstå deres egne nationale udfordringer i en bredere europæisk kontekst.
• BrugertilgængelighedFor at gøre værktøjet mere brugervenligt for ikke-forskere blev der foreslået at tilføje korte videovejledninger og en Ofte stillede spørgsmål (FAQ)-sektion direkte knyttet til forskellige faser af den politiske cyklus.
• Langsigtet visionDeltagerne var enige om, at kortet er et meget nyttigt værktøj, og der blev rejst spørgsmål om, hvordan det vil blive opdateret ved projektets afslutning. De understregede behovet for at skifte fokus fra kortsigtede til langsigtede visioner, der er informeret af løbende longitudinelle data, som kan fremme meningsfulde forbedringer i lighed og inklusion i uddannelse.
• Forståelse af ulighederGruppen pegede på den bredere forståelse af skole- eller uddannelsesmæssig succes i sammenhæng med uligheder, hvor forskellige indikatorer i forhold til trivsel, sikkerhed, tilhørsforhold og forebyggelse af vold kunne bruges til at udvide analyseområdet og overvåge forskellige gruppers erfaringer inden for uddannelse.

Den dynamiske og aktive workshop, der blev afholdt i Krakow, understregede vigtigheden af ​​samskabelse i udviklingen af ​​værktøjer, der ikke kun er videnskabeligt stringente, men også praktisk anvendelige for interessenter inden for uddannelse og træning samt beslutningstagere. Ved at integrere denne feedback fortsætter STRIDE-projektet med at forfine sin værktøjskasse og sikrer, at det forbliver en central ressource for dem, der arbejder på at skabe mere inkluderende og retfærdige uddannelsessystemer i hele Europa.

Vi takker alle deltagere for deres værdifulde kommentarer og forslag til forbedringer.